fbpx
Annonce

Avis: Koeman laver systemskifte på sit Barca-hold

Anders Lang Jensen - 11.09.20

// Ronald Koeman


Spilfilosofien i Barca er blandt hjørnestenene i det catalanske, og historisk set har den boldbesiddende spillestil været udtrykt i den vanlige 4-3-3-formation. Men taktisk kan Barca se frem til nye og anderledes tanker.

Barca er som klub blandt de klareste i europæisk topfodbold, hvad angår tydeligheden i holdets taktiske system og formation. Men 4-3-3-systemet med de klassiske tre centrale midtbanespillere kan måske se frem til en reformation i den kommende sæson.

Ifølge avisen El Mundo Deportivo har hollandske Ronald Koeman 4-2-3-1-formationen i tankerne for hans nye mandskab. I dette system vil der blive rykket en central midtbanespiller væk fra midtbanen for at give en ekstra spiller i offensiven.

Ifølge El Mundo Deportivo er planen, at de to kontrollerende midtbanespillere i idealopstillingen vil være Miralem Pjanić og Frenkie de Jong. Offensivt kan formationen give Messi muligheden for at starte som offensiv midtbanespiller bag en angriber. Konkurrence-situationen på de øvrige positioner ser yderst stærk ud, hvor Coutinho, Griezmann, Dembélé, Fati og Trincão alle kæmper om relativt få offensive pladser.

.:FORSIDE:.