fbpx

Avis: Juventus satser på at leje Ronald Araújo

Markus Johannessen - 07.01.25

Juventus’ sportsdirektør, Cristiano Giuntoli, har sat alle sine kræfter ind på at finde en ny midtstopper og nu meldes det, at hans klare mål for vinterens transfervindue er Ronald Araújo, som netop er på vej tilbage fra sin skade.

Det er ikke mange dage siden, at Andreas Christensen blev sat i forbindelse med Juventus, som en potentiel ny central forsvarsspiller i Torino-klubben. Nu er Araújo også landet på deres radar og ifølge Sport, vil Barca snart modtage et formelt bud på en lejeaftale med en obligatorisk købsoption, hvad angår uruguayanerens underskrift.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Juventus har mistet to af deres midtstoppere, Bremer og Cabal, på grund af skader og har også ophævet kontrakten med Danilo. De søger nu en erstatning, og det italienske medie, Gazzetta dello Sport, har peget på Araújo som deres primære mål. 

Serie A-klubben vil angiveligt tilbyde at hente Araújo på en lejeaftale, hvor de betaler 100% af hans løn. Derudover vil de samtidig have en obligatorisk købsoption som stemmer overens med hans nuværende markedsværdi, som er 55 millioner euro.

Manchester United og Bayern München følger nøje med i forhandlingerne, da de også er interesserede i den 25-årige forsvarsspiller. Araújo bliver stadig set som en vigtig profil for catalanernes trup, men Barcas ledelse er også klar over, at hans underskrift kan blive en essentiel indtægtskilde. 

Barca har gjort det klart, at de ikke vil lade Araújo forlade klubben gratis næste år, og hvis han ikke forlænger sin kontrakt, skal han forlade til sommer. Juventus forventes at igangsætte forhandlingerne allerede denne uge.

araujo11F
© Imago

.:FORSIDE:.