Avis: Juventus insisterer stadig på at få Arthur

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.05.20

© Getty Images

I de seneste uger har Barca og Juventus forhandlet om flere af begge klubbers spillere, men endnu er der intet officielt i forhandlingerne. Det skyldes måske, at italienerne insisterer på at få Arthur med i en handel.

Rygterne omkring forhandlingerne med Juventus startede med en byttehandel med Pjanic og Arthur. Her var Arthur hurtig til at afvise Juventus, og han var selv ude og sige, at han vil fortsætte i den catalanske hovedstad.

Det har dog ikke fået de italienske mestre til at droppe tanken om Arthur. Ifølge den catalanske avis Sport, drømmer Juventus stadig om at få brasilianeren med i en handel - så meget, at de fakstisk insisterer på at få ham med.

Barca er angiveligt åbne overfor at lade Arthur skifte til Juventus, men man kan altså ikke få ham til at skifte væk fra klubben, hvis han ikke selv vil væk. Det er Barca klar over, så derfor ser det svært ud at få Arthur til Juventus.

Arthurs helt store drøm er at triumfere i Barca, hvor han har været i to sæsoner nu. Han har dog ikke for alvor overbevist, men han er faldet godt til i klubben og i byen. Derfor er han ikke klar til at opgive drømmen om at få succes i Barca.

.:FORSIDE:.