fbpx
Annonce

Avis: Rakitic og Vidal er de næste i salgsrækken

Anders Lang Jensen - 27.06.20

© Getty Images
// Vidal // Rakitic

Selvdom det store midtbanebytte mellem Arthur og Miralem Pjanic forventes færdiggjort indenfor kort tid, arbejder Barcas sportslige ledelse videre på at sælge ud. De to profiler Ivan Rakitic og Arturo Vidal er de næste i køen.

Økonomisk er Barcas plan at sælge flere aldrende profiler inden kontraktudløb for at finansiere køb af nye profiler. På rygteplan forventes det, at byttehandlen mellem Barca og Juventus bliver bekræftet inden længe, og efter denne transfer rykker ledelsen angiveligt videre på markedet.

Ifølge avisen Sport er Barcas forhåbning nemlig, at man efter Athur-Pjanic aftalen hurtigt rykker videre og finder løsninger på både Ivan Rakitic' og Arturo Vidals situation i klubben. Midtbanespillerne har kontraktudløb om et år og klubben vil sælge de to permanent denne sommer, for at få penge i kassen mens de kan.

Barcas økonomiske situation gør, at planen er ganske klar. Midtbanen skal ændres og forynges markant frem mod næste sæson. Med Ivan Rakitic og Arturo Vidal væk, vil det åbne for spilletid til yngre kræfter såsom Carles Aleñá, Riqui Puig, Francisco Trincao og Pedri.

.:FORSIDE:.