fbpx
Annonce

Avis: Inter vil ikke tvinge Lautaro til at blive

FCBARCELONA.DK - 07.06.20

© Getty Images
// Lautaro Martínez

Ifølge den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport, har Inter accepteret at slippe Lautaro Martínez efter denne sæson, så han kan få sin drøm om at spille med Leo Messi opfyldt.

Inter har tilsyneladende ikke tænkt sig at holde på Lautato Martínez for enhver pris. Ifølge Gazzetta dello Sport er de indstillet på at lade ham tage til Barcelona, som der så længe har været rygter om.

Det betyder dog ikke at klubskiftet er en realitet. Barca har ellers angiveligt forhandlet hans personlige forhold på plads med hans repræsentant, men der mangler stadig en aftale mellem de to klubber og det ser ikke nemt ud.

Lautaro Martínez kan ellers købes fri for 110 mio. euro om en måned, men så mange penge hverken kan eller vil Barca lægge. Derfor er det mest sandsynligt, at de reelle forhandlinger først går i gang, når sæsonen er slut.

Lautaro Martínez har ifølge Gazzetta dello Sport taget en snak med sin træner Antonio Conte og udtrykt sin store drøm om at skifte til Barca, for at spille sammen med sin landsmand Leo Messi. Samtidig skulle han have lovet, at han vil have 100% fokus på den resterende del af sæsonen for Inter.

For Barca er det en god nyhed, at Inter tilsyneladende ikke har tænkt sig at tvinge Lautaro Martínez til at blive, for det vil kunne lette de forhandlinger der venter.

.:FORSIDE:.