fbpx

Avis: Iñaki Peña forstår ikke Flicks fravalg af ham

FCBARCELONA.DK - 01.02.25

 


Iñaki Peña har måtte se sin målmandskolega Wojciech Szczesny tage plads i målet her i 2025 og den situation er spanieren langt fra tilfreds med. Hansi Flicks fravalg kan få indflydelse på forhandlingerne om en forlængelse.

Hansi Flick har skiftet mening omkring målmandsposten, hvor han i 2025 har foretrukket Szczesny fremfor Iñaki Peña. Barca har spillet otte kampe i 2025 og her er Szczesny startet på mål i seks af dem.

Peña mistede i første omgang sin plads i målet, da han kom for sent til en træning op til semifinalen i Supercuppen. Det straffede Flick promte med at give pladsen i målet til Szczesny. Peña kom dog tilbage i målet til kampene mod Betis og Getafe, men i de tre seneste opgør mod Benfica, Valencia og Atalanta, var det igen polakken der fik tjansen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Szczesny har ellers begået flere store fejl i sine få kampe, mens Peña har leveret godkendte præstationer over hele sæsonen siden Ter Stegen blev skadet. Derfor føler Peña ikke, at han har fortjent at blive sendt ud på bænken. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Peñas kontrakt med Barca løber til 2026 og der har været drøftelser om en forlængelse. Nu meldes Peña i tvivl om sin fremtid, for med Flicks dispositioner, kan det blive svært få den spilletid, som spanieren ønsker.

Iñaki Peña er dog både realistisk og professionel, så han vil kæmpe hårdt for at overbevise Flick om, at han skal have pladsen i målet. Lykkes det ikke, kan et klubskifte til sommer ikke afvises, da Barca muligvis gerne vil beholde Szczesny en sæson mere.

pena1F
© Getty Images

// Iñaki Peña
.:FORSIDE:.