fbpx

Avis: Håland vil koste 135 mio. euro at hente

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.11.21

// Håland

instabar


Præsident Joan Laporta er tilsyneladende vild med idéen om at hente den norske angrebsstjerne, Erling Håland, til klubben. Skal det lykkes at hente nordmanden til Camp Nou, kommer det angiveligt til at koste 135 mio. euro.

Ifølge den catalanske avis Sport, vil det koste 135 mio. euro for Barca at sikre sig underskriften fra Erling Håland. Som der før har været en del meldinger om er der angiveligt en frikøbsklausul på 75 mio. euro, som bliver gældende til sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Men 75 mio. euro er ikke nok til at sikre sig Håland. De 75 mio. euro vil være penge til Dortmund i transfersum for Håland, men Sport melder, at der skal yderligere 60 mio. euro ud af klubkassen i det catalanske for at sikre sig den 21-årige angriber.

De 60 mio. euro er ifølge avisen fordelt i to dele på 40 mio. euro og 20 mio. euro. Avisen skriver, at hvis Håland skal til Barca skal klubben betale 40 mio. euro til Hålands agent Mino Raiola, mens de 20 mio. euro skal gå til hans far.

Hvis Barca dermed vil have Erling Håland til klubben kan det vise sig at blive en dyr fornøjelse. Spørgsmålet er om Joan Laporta er klar til at gå så langt for at sikre sig den norske landsholdsspiller, og i det hele taget om klubben har råd til det til sommer.

.:FORSIDE:.