fbpx
Annonce

Avis: Griezmann sælges kun på én betingelse

Rune Stentoft Arlbjørn - 26.07.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann

Antoine Griezmann er Barca-spiller også i næste sæson. Det er næsten så godt som sikkert, selvom franskmanden ikke har haft den bedste sæson. Alligevel kan han blive solgt, men kun hvis en betingelse opfyldes.

Griezmann er blevet rygtet væk fra Barca, fordi han ikke har haft en god sæson for catalanerne, men angriberen er ikke til salg. Barca vil fortælle enhver klub, der er interesseret i Griezmann, at han bliver hvor han er, men alligevel kan en betingelse få Barca til at sælge franskmanden.

Barcas planer er, at Griezmann også er at finde i klubben næste sæson, men hvis der kommer et tilbud på ham, som er for godt til at sige nej til, så er Barca klar til at sælge ham. Det skriver El Mundo Deportivo. Barca købte ham for 120 mio. euro, så et bud skal være i den størrelsesorden.

Efter et år i Barca-trøjen kan man se tilbage på en sæson, der ikke har stået i Griezmanns tegn. Alligevel er Barca klar til at give ham endnu en chance, da klubben regner med ham i næste sæson, men hvis det rette tilbud kommer, er han altså til salg.

.:FORSIDE:.