Rune Stentoft Arlbjørn - 18.08.20
Ifølge den catalanske avis Sport, så overvejer Juventus at gå eftrer Antoine Griezmann i dette transfervindue. Det skyldes, at Paulo Dybala efter sigende er på vej væk fra Juve og derfor kan Griezmann erstatte argentineren.
Den franske angriber Griezmann har haft svært ved at slå sit navn fast på Camp Nou, så derfor kan han være på vej videre allerede i dette transfervindue. Måske kan et skifte til Juventus komme på tale, hvis Dybala ender med at skifte klub.
Dybala har tilbud fra Real Madrid og Manchester City, så Griezmann vil være den ideelle erstatning for Dybala. Det kommer dog ikke til at blive nemt at få en handel på plads, da Griezmann har en utrolig høj løn i Barca, som Juve skal matche.
Gennem de seneste transfervinduer er Dybala blevet rygtet væk fra Juventus adskillige gange, men et skifte er ikke blevet en realitet. Argentineren føler, at han fortjener en større rolle i kubben og det har sat gang i interessen fra hele Europa.
Ethvert forsøg på at hente Griezmann, vil afhænge af de økonomiske aspekter involveret i Dybalas potentielle skifte væk. Juventus og Barca har et godt forhold efter Arthur-handlen, så forhandlingerne vil ikke blive det store problem om Griezmann.