fbpx
Annonce

Avis: Griezmann bliver klar til kampen mod Napoli

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.07.20

© Getty Images
// Antoine Griezmann // Napoli

Antoine Griezmann måtte udgå med en lårskade i sidste uges sejr over Real Valladolid. Efterfølgende blev han meldt ude i resten af ligaen, men angriberen ventes at blive klar til Champions League-kampen mod Napoli.

Fredag var den franske angriber tilbage på træningsbanen i kampen mod at blive klar til at spille igen. Han trænede for sig selv under overvågning af lægestaben. Ifølge den catalanske avis Sport, så har Griezmann gjort fremskidt, så han forventes at blive klar til kampen mod Napoli om tre uger.

Griezmann er dog ikke oppe i fulde omdrejninger og han har stadig et stykke vej endnu før han er tilbage i fuld form, men det er et positivt tegn, at han kunne træne selv fredag.

Det var en uge siden i sejren over Real Valladolid, at Griezmann blev udskiftet i pausen med en lårskade. Genoptræningsperioden får sådan en skade er normalt 3-4 uger, så det passer lige med, at han kan nå at blive klar til kampen mod Napoli, der spilles den 8. august.

.:FORSIDE:.