fbpx

Avis: Girona vil hente Eric García i januar

Peter Vyff - 03.01.25

 


Det har været en hård sæson for Eric García, der har døjet med skader og manglende spilletid hos Barca. Catalaneren kan derfor ende med at forlade klubben i januar, og Girona meldes som det varmeste bud til at overtage ham.

Eric García havde store forventninger forud for denne sæson, da han vendte retur til Barca efter et succesfuldt lejeophold hos Girona, samt en OL-titel med Spanien i sommer. Den tidligere Manchester City-spiller endte dog hurtigt med at stå bagerst i køen til spilletid på trods af skaderne til Ronald Araújo og Andreas Christensen.

Catalaneren blev samtidig også døjet med flere skader i efteråret, der har betydet, at han har misset en del kampe. García har dog heller ikke set meget spilletid, når han har været i stand til at spille, hvilket har fået flere til at spekulere i et exit i denne måned eller til sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Rygterne har i lang tid gået på en mulig tilbagevenden til Girona, der har været meget åbenmundende omkring deres ønske om at hente forsvarsspilleren tilbage. Og ifølge avisen Mundo Deportivo, er Girona ekstremt opsatte på at færdiggøre en handel i januar, hvilket sportsdirektøren Quique Carcel har fået til opgave at løse.

Catalanerne har haft svært ved at opretholde sidste sæsons sensationelle præstationer, og deltagelsen i Champions League har taget hårdt på spillernes kræfter. Girona ønsker således at tilføre holdet mere dybde og kvalitet, og her er García udset som den helt store forstærkning.

Handlen kompliceres dog af, at Girona først og fremmest ønsker en lejeaftale, hvilket ikke er noget, som Barca er interesseret i. Catalanerne har hårdt brug for at skaffe indtægter til at booste den økonomiske situation.

Omvendt, har Barca ikke det store at bruge García til, da han har set minimal spilletid i efteråret, og da Araújo og Andreas Christensen nærmer sig et comeback, har han ekstremt langt vej til spilletid. Returskiftet kan derfor vise sig, at være den bedste mulighed for alle parter, og de næste par uger kommer til at vise om parterne kan blive enige med hinanden.

garcia14F
© Imago

// Eric Garcia
.:FORSIDE:.