fbpx
Annonce

Avis: Gerard Piqué har tilbud fra Fulham

Rune Stentoft Arlbjørn - 21.08.20

// Gerard Piqué


Barca har sat stort set alle spillere i førsteholdstruppen til salg og det gælder også for Gerard Piqué. Den catalanske forsvarsspiller kan meget vel forlade Barca. En af klubberne, der nu bejler til ham, er engelske Fulham.

Da Josep Maria Bartomeu tirsdag aften gav interview, så var Gerard Piqué ikke blandt de spillere, som Bartomeu erklærede ikke til salg. Dermed kan catalaneren forlade Barca efter mere end et årti i klubben. Måske han kan være på vej til Fulham.

Piqué sagde selv efter ydmygelsen mod Bayern München, at han er klar til at forlade Barca, hvis det er det, der skal til, for at få klubben tilbage på rette spor. Han understregede nemlig, at der er brug for ændringer på alle plan i klubben.

Nu skriver den catalanske avis Sport, at Piqué har tilbud om at komme til Fulham. Oprykkerne til Premier League skulle angiveligt være meget interesseret i at sikre sig den 33-årige catalaner. Spørgsmålet er bare om Piqué ikke er lidt for langt fra deres rækkevidde.

Faktisk har Piqué allerede erfaring fra Premier League. Da han var yngre spillede han for Manchester United inden han vendte tilbage til Barca under Pep Guardiola i 2008.

.:FORSIDE:.