fbpx
Annonce

Avis: Frenkie de Jong tæt på aftale om lønnedgang

Anders Lang Jensen - 25.09.22

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong var genstand for stor spekulation og massive rygter i løbet af sommerens transfervindue, men hollænderen forblev Barca-spiller. De Jong og klubben ventes i stedet snart at bekræfte en lønnedgang til hollænderen.

Frenkie de Jong sidder på en økonomisk voldsom kontrakt i Barca, som blev indgået med den daværende ledelse med præsident Josep Maria Bartomeu i spidsen. Derfor overvejede klubben at sælge De Jong i sommer for at lette det i forvejen pressede budget.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den hollandske midtbanespiller er dog stadig Barca-spiller, og i stedet for et skifte væk ligner det i stedet, at parterne snart har en aftale om nye vilkår i hans kontrakt. Barca og Frenkie de Jong er nemlig i dialog om en lønnedgang, og de er tæt på at være enige. Det melder avisen AS.

Med en mulig lønnedgang vil der meget vel komme ro på situationen omkring Frenkie de Jong, der har været rygtet massivt væk fra klubben. Snart vil hollænderen altså meget vel tilpasse sin kontrakt til de nye rammer i klubben, og på den måde kan alle forhåbentlig se fremad.

dejong22

.:FORSIDE:.