fbpx
Annonce

Frenkie de Jong deltog i onsdagens træning

Peter Vyff - 06.10.22

// Frenkie de Jong

Barca har de seneste par uger fået en række spillere skadet, hvilket har sat holdet i en presset situation. Det lysner dog forude, og Xavi havde forleden fornøjelsen af at se Frenkie de Jong tilbage på træningsbanen.

Barca er inde i en mindre krise for tiden, hvor spillet på banen langt fra har levet op til forventningerne. Catalanerne har, bortset fra sejren over Elche, kun formået at score én gang i holdets sidste tre kampe, hvilket slet ikke er godt nok, når holdets fronttrio består af Robert Lewandowski, Ousmane Dembélé og Raphinha.

Cheftræneren Xavi har dog også måtte se bort fra en række førsteholdsspillere, som har været utilgængelige siden landskampspausen. Det har betydet, at Jules Koundé, Ronald Araújo, Memphis Depay, Héctor Bellerín og Frenkie de Jong alle har måtte se kampene imod Mallorca og Inter fra tribunerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sidenhen er også Andreas Christensen og Franck Kessié blevet skadet, men på trods af de dårlige nyheder, så var der dog et enkelt lyspunkt til onsdagens træning. Hollandske De Jong trænede nemlig med holdkammeraterne igen, hvilket er godt nyt forud for søndagens hjemmekamp imod Celta Vigo.

Playmakeren udgik med en skade i landskampstjeneste for Holland, men De Jong skulle nu altså være tilbage i træning, og han forventes også at få spilletid i søndagens La Liga-kamp. Xavi har ellers foretrukket at spille med Sergio Busquets, Pedri og Gavi på midtbanen, men efter den skuffende indsats imod Inter, så ønsker cheftræneren angiveligt at ryste posen imod Los Celestes.

Koundé meldes også snart som værende kampklar igen, ligesom Bellerín og Memphis også snart forventes at være tilbage på træningsbanen igen. Det er gode nyheder for Barca, som snart tager hul på et tætpakket kampprogram, der byder på afgørende kampe imod Inter og Real Madrid.

.:FORSIDE:.