fbpx
Annonce

Avis: Forhandlinger med Sergi Roberto er stoppet

Anders Lang Jensen - 27.10.21

// Sergi Roberto

Anførergruppen i Barca har indgået en aftale med klubben om en lønnedgang, men for Sergi Robertos vedkommende er det anderledes. La Masia-spilleren er ikke nået til enighed med Barca, og forhandlingerne meldes nu stoppet.

Sergi Roberto har kontraktudløb i det catalanske efter denne sæson, men intentionerne fra alle parter er, at aftalen skal forlænges. Barca har gennem en lang periode forhandlet med Sergi Roberto og hans agent Josep Maria Orobitg, men de drøftelser er nu stoppet uden en afklaring.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca-ledelsen arbejder med at sænke lønudgifterne på Camp Nou, og den sidste mand i anførergruppen, der mangler, er Sergi Roberto. Parterne er dog ikke blevet enige, og ifølge avisen Mundo Deportivo er samtalerne nu stoppet.

Ifølge avisen er der ikke fastsat en ny dato for nye forhandlinger, men det gøres klart, at når nye samtaler påbegyndes bliver det med et udgangspunkt som slået tilbage til start. Så langt skulle parterne nemlig være fra at opnå enighed om en forlængelse.

Sergi Robertos kontrakt udløber til sommer og lykkes det ikke at nå til enighed inden nytår, kan han frit forhandle med andre klubber fra årsskiftet.

.:FORSIDE:.