fbpx

Avis: Flick skuffet over kollapset Nico-skifte

Peter Vyff - 05.07.25

 


Heller ikke denne gang lykkedes det for Barca, at lokke Nico Willams væk fra Athletic Club. Spanieren endte igen med at forlænge med barndomsklubben, og det mislykkede skifte har efterladt en meget skuffet Hansi Flick. 

Sagen omkring Barca og Nico Williams har efterhånden udviklet sig til en pinlig historie for ledelsen, der nu endegyldigt menes at have givet afkald på kantspilleren. Catalanerne så ellers endelig ud til at løbe af med spanieren, der også havde glædet sig til at trække Barca-trøjen over hovedet.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Klubbens ustabile økonomi viste sig dog igen som en kæmpe forhindring. Ledelsen kunne nemlig ikke stille garanti for Nicos registrering, hvilket hans agent, Felix Tainta, havde presset på for, og det kunne Barca i sidste ende ikke garantere. 

Spanieren endte derfor med at forlænge sin kontrakt med Athletic Club, og det kollapsede skifte har efterladt en sur smag i munden på Hansi Flick. Det melder radiostationen Catalunya Radio, der kan fortælle, at tyskeren er meget skuffet over det mislykkede klubskifte. 

Cheftræneren betragtede angiveligt handlen som sikker og forventede således, at Nico ville ankomme denne sommer. Flick så derudover spanieren som en yderst vigtig tilføjelse til holdet, der havde potentialet til at udvikle sig til en nøglespiller. 

Barca menes nu at have drejet deres fokus til spillere som Luis Diaz fra Liverpool og Marcus Rashford fra Manchester United. Kun tiden vil vise, hvem ledelsen måske ende op med at hente, så Flick kan få sin ønskede forstærkning.

flick13F
© Getty Images

// Nico Williams // Hansi Flick
.:FORSIDE:.