fbpx

Avis: Flick foretrækker Joao Félix frem for Torres

Markus Johannessen - 19.06.24

// Joao Felix // Ferran Torres

Det er stadig usikkert, hvad der skal ske med de to portugisiske lejesvende João Cancelo og João Félix, men Hansi Flick er angiveligt meget opsat på at beholde Félix, hvilket kan true Ferran Torres' plads i truppen. 

Ifølge den catalanske avis Sport, har Hansi Flick nogenlunde samme tilgang til Cancelos og Félix' kontinuitet som Xavi havde. Den tyske cheftræner er sikker på at kunne få det bedste ud af dem, hvis de bliver i Barca, men han kræver ikke at ledelsen gør en kæmpe indsats for at beholde dem.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Med andre ord, er han sikker på at kunne få truppen til at fungere med eller uden de to Joãos. Avisen Sport beretter dog, at Hansi Flick har João Félix som førsteprioritet angående hvem af de to portugisere han helst vil beholde. 

Dette kan angiveligt være dårligt nyt for Ferran Torres, da det meldes at han står bag João Félix i køen om spilletid. Den tyske cheftræner foretrækker sin 4-2-3-1 formation, hvor han efter sigende har planer om at bruge 24-årige João Félix som offensiv midtbanespiller bagved Lewandowski, såfremt den portugisiske landsholdsspiller bliver hos catalanerne. 

Dette er angiveligt også den position, som Ferran Torres var tiltænkt, selvom den spanske angriber primært er blevet brugt som kantspiller. Der er dog også hård konkurrence på de to offensive kanter, hvilket altså vil efterlade Torres på bænken under Flicks kommando. 

Ferran Torres' fremtid i klubben er også et omdiskuteret emne for tiden, da flere bejlere fra Premier League meldes interesseret i hans underskrift.

ferranfelix1F

.:FORSIDE:.