fbpx
Annonce

Avis: Flere ændringer i startopstillingen ventes

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.11.20

© FC Barcelona
// Dynamo Kiev

Med de fraværende spillere til aftenens kamp i Piqué, Sergi Roberto, Messi og De Jong, så ventes der flere ændringer til kampen mod Dinamo Kiev i forhold til startopstillingen mod Atlético. Se avisen Sports bud på opstillingen.

Piqué og Sergi Roberto måtte udgå af den seneste kamp mod Atlético med skader, mens Messi og De Jong spares i aftenens kamp og er blevet hjemme i Barcelona. Derfor kommer der mindst fire ændringer i startopstillingen til kampen mod Dinamo Kiev.

På mål er det ingen overraskelse, at den catalanske avis Sport har Ter Stegen på mål. Foran ham i fire-back-kæden finder man Dest, der erstatter den skadede Sergi Roberto. I stedet for Piqué ventes B-holdets Mingueza at spille ved siden af Lenglet, mens Alba ventes at spille på venstre back.

Med skaderne og de fraværende spillere er der meget der tyder på, at Pjanic spiller fra start. Derfor har avisen også ham med i deres startopstilling. Ved siden af ham er der en ledig plads og den går angiveligt til Aleñá, der ellers ikke har spillet meget i sæsonen.

Messi spiller med garanti ikke på den offensive midtbane i aften, så derfor har Sport givet pladsen til Coutinho, hvilket ligner en god mulighed for at give ham spilletid efter sin skadesperiode. Ved siden af på kanterne ventes Trincao og Pedri at spille fra start, mens Griezmann får pladsen helt i front.

Kampen mellem Dinamo Kiev og Barca starter klokken 21.00 og vises direkte på TV3 Sport. Den officielle startopstilling er klar her på fcbarcelona.dk omkring klokken 20.00.

.:FORSIDE:.