fbpx
Annonce

Avis: Fati præsenterer den nye trøje klokken 20.00

Rune Stentoft Arlbjørn - 15.06.21

// Trøjer

Så er dagen endelig kommet til hvor sløret løftes for den nye Barca-trøje til den kommende sæson. Det sker i aften klokken 20.00 ved en planlagt ceremoni, hvor Ansu Fati ventes at være med til at vise trøjen frem.

Mundo Deportivo skriver, at Barca præsenterer den nye trøje klokken 20.00 i aften med Joan Laporta i spidsen. Dertil fortæller avisen, at Ansu Fati også vil være med til præsentationen af trøjen.

Ansu Fati er stadig ved at komme sig over den knæskade, som har holdt ham ude siden november sidste år. Han er tilbage i Barcelona efter at have brugt den seneste tid i Madrid på genoptræningen. Det ser ud til, at Barca tager Ansu Fati med til trøje-præsentationen for at give ham ekstra støtte.

Selvom designet på den nye Barca-trøje først bliver officielt senere i aften, så har der allerede været flere lækkede og troværdige billeder ude af den nye trøje. Det ventes derfor at blive et noget specielt design som præsenteres.

Der bliver angiveligt tale om en trøje, hvor designet er inspireret af klublogoet. Øverst til højre vil man kunne se Sant Jordi korset og øverst til venstre vil man kunne se det catalanske flag - begge i de blå og røde farver, mens resten af trøjen vil være i de klassiske striber.

Den catalanske avis Mundo Deportivo fortælle også, at shortsene vil blive i to farver ligesom ærmerne. Det højre ærme ser ud til at blive rødt, mens det venstre ærme ser ud til at være blåt. Den todeling af de farver kommer også til at gøre sig gældende på shortsene fortæller avisen.

Præsentationen af den nye hjemmebanetrøje vil kunne ses direkte her på fcbarcelona.dk fra klokken 20.00, når ceremonien i det catalanske starter.

.:FORSIDE:.