fbpx
Annonce

Avis: Everton viser interesse for Ronald Araujo

FCBARCELONA.DK - 06.05.21

© IMAGO
// Ronald Araujo

Ronald Araujo har tydeligvis taget et vigtigt skridt fremad i karrieren i denne sæson, hvor han nyder Koemans tillid. De gode takter har vakt opmærksomhed i andre klubber og nu tales der om stor interesse fra Everton.

Everton kan lide at købe ind i Barcelona! Andrés Gomes, Yerry Mina og Lucas er alle taget fra Barca til Liverpool-klubben, der på det seneste også rygtes interesseret i Philippe Coutinho.

Nu er det angiveligt Ronald Araujo de er ude efter. Det fortæller avisen Sport. Englænderne skal have forstærket det centrale forsvar til næste sæson og her skulle Araujo altså stå meget højt på ønskesedlen.

Det er dog mere end tvivlsomt om Barca overhovedet vil indlede forhandlinger, for Araujo forventes at indgå i klubbens planer for de næste mange sæsoner. Håbet er at den blot 22-årige centrale forsvarsspiller kan fortsætte de gode takter og udvikle sig til en bærende spiller, specielt når den aldrene Gerard Piqué lægger støvlerne på hylden.

.:FORSIDE:.