fbpx

Avis: Eric García har brækket næsen

Markus Johannessen - 06.11.25

// Eric Garcia // Club Brugge

Eric García var et af de mere positive punkter i en skuffende kamp mod Club Brugge, men i de døende minutter måtte han forlade banen. I en luftduel fik catalaneren et hårdt slag i ansigtet og nu meldes hans næse brækket. 

Barca måtte nøjes med 3-3 mod Club Brugge i en dramatisk Champions League-kamp, der efterlod flere bekymringer end blot resultatet. Udover defensive fejl og usikkerhed i bagkæden, vakte Eric Garcías skade særlig uro i det catalanske lejre. Midtstopperen afsluttede kampen med en tydeligt skæv næse efter et hårdt sammenstød i luften og tog direkte på skadestuen efter slutfløjtet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Trods slaget gennemførte den 24-årige forsvarsspiller alle 90 minutter og lod sig skifte ud tre minutter inde i overtiden - dog med synlige gener og hyppige gestikuleringer mod næsen. Efter kampen talte Eric García med Movistar, stadig mærket af smerten, og fortalte, at han frygtede det værste. 

'Slaget var voldsomt. Jeg tror, jeg har brækket næsen' lød det fra catalaneren - og det skulle vise sig at være sandt. 

Eric García blev umiddelbart efter slutfløjtet kørt direkte til et hospital i Brugge for en akut undersøgelse. Det er usædvanligt, da sådanne tjek normalt foretages dagen efter på Barcelonas træningsanlæg, Ciutat Esportiva Joan Gamper. Avisen AS har torsdag bekræftet, at Eric Garcías næse er brækket og at klubben nu må undersøge om han skal tilføjes til skadeslisten for den kommende periode. 

Skaden kommer på et dårligt tidspunkt for García, der ellers har leveret stabile præstationer på det seneste og kæmpet sig tilbage i startopstillingen under Hansi Flick. De næste dage bliver afgørende for at vurdere om han må holde pause eller kan fortsætte sæsonen med rette beskyttelse. 

Der er nemlig tale om, at lade ham spille med beskyttelsesmaske, hvis han får grønt lys til at spille før bruddet er helet - præcis som Pau Cubarsí, der i november 2024 fik et spark i ansigtet mod Røde Stjerne og hurtigt vendte tilbage til startopstillingen med en speciallavet maske.

Det er ikke engang udelukket, at Eric García kan blive klar til weekendens kamp mod Celta Vigo, men for nuværende handler det om at få vurderet, om det er værd at tage nogen risiko.

eric11F
© Getty Images

.:FORSIDE:.