fbpx

Avis: Enten Christensen eller Garcia skal væk

Anders Lang Jensen - 22.08.24

 


Der kommer meget vel til at komme en del aktivitet i og omkring Barca i den sidste del af sommerens transfervindue. Økonomisk mangler klubben stadig at skabe luft og det kan få konsekvenser for Andreas Christensen.

Udover at registrere spillere er håbet også, at man kan tilføje et par nye spiller til truppen. Det kræver at nogle tager den anden vej, og derfor er en af de foretrukne løsninger lige nu, at Barca vil sælge enten danske Andreas Christensen eller Eric Garcia inden vinduet lukker. Det erfarer avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen
julfristfb


Barca har mange dygtige folk i det centrale forsvar, og derfor giver det mest mening at sælge en enkelt spiller på netop den position. Tanken om at sælge enten Andreas Christensen eller Eric Garcia tager til i styrke, og for at skabe luft i budgettet kræver det, at en af de to forlader Barca, lyder meldingen.

Der er ingen tvivl om, at Andreas Christensen vil kunne generere det største beløb på indkomstsiden i en mulig transfer. Danskeren har meget interesse blandt andet også fra pengestærke Premier League.

Ifølge Sport er Barcas minimumskrav på Christensen 25 millioner euro. Det er beløb, der absolut ikke er urealistisk at få for den dygtige danske landsholdsspiller.

Derfor kan det på ingen måde udelukkes, at Christensen forlader Barca inden vinduets udløb, selvom det længe har lignet, at ingen af parterne ønskede at bryde samarbejdet efter to år i det catalanske, men det kan altså blive en realitet indenfor de næste ti dages tid.

ac3

// Andrés Iniesta // Eric Garcia
.:FORSIDE:.