fbpx
Annonce

Avis: Elches Lucas Boyé er Barcas hemmelige angriber

FCBARCELONA.DK - 18.01.22

// Lucas Boye

ps5 art


Der har været forlydender om, at Barca har sikret sig retten til en angriber, men hvem der er tale om, var indtil nu ikke sluppet ud. Nu fortæller avisen Sport, at der er tale om Elches argentinske angriber Lucas Boyé.

Xavi vil have suppleret sin trup med en angriber mere udover Ferran Torres, der kom til her i januar. Morata er angiveligt den foretrukne kandidat, men Juventus ser ikke ud til at ville slippe ham.

Der resterer stadig små to uger af transfervinduet, men der har været forlydender om, at Barca allerede har sikret sig retten til en angriber, som man kan hente hvis man ønsker det, hvis andre kandidater glipper.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu fortæller avisen Sport, at der er tale om argentinske Lucas Boyé fra Elche. Her skulle Barca og Elche angiveligt have indgået en aftale, uden at Barca er bundet af noget. Boyé har også accepteret at skifte, hvis Barca kalder på ham.

Er der hold i rygterne om Boyé må det siges at være overraskende, for det er ikke en angriber der har oplevet den store succes i europæisk fodbold. Han kom til Torino i 2016, men blev senere lejet ud til Celta, AEK Athen og Reading, for derefter at komme til Elche i 2020.

I sidste sæson scorede Boyé 8 mål i 36 kampe for Elche og netop få mål har kendetegnet hans ophold i de forskellige klubber. Derfor ligner han noget af en nødløsning for Xavi Hernández, der måske ser et potentiale i den 26-årige argentiner.

Sport skriver videre, at Boyés chancer for at komme til Barca vil blive væsentlig øget, hvis man beslutter at ophæve lejeaftalen med Luuk de Jong her i jaunuar måned.

.:FORSIDE:.