Avis: El Clásico bliver spillet den 18. december

FCBARCELONA.DK - 17.10.19

© Getty Images

I følge avisen El Mundo Deportivo bliver det senere i aften officielt meldt ud, at El Clásico næste lørdag bliver rykket, så den i stedet spilles onsdag den 18. december, men stadig på Camp Nou.

Det er fodboldforbundet RFEF der senere i aften forventes at komme med meldingen om, at kampen mellem Barca og Real Madrid lørdag den 26. oktober ikke spilles som planlagt. I stedet vil det ske onsdag den 18. december.

Banen vil stadig være Camp Nou og derfor får La Liga organisationen ikke sit ønske opfyldt om, at kampen skulle flyttes til Madrids hjemmebane Santiago Bernabeu og altså stadig spilles den 26. oktober.

Her på fcbarcelona.dk følger vi naturligvis situationen tæt og er klar med nyt, når og hvis den officielle bekræftelse kommer.

.:FORSIDE:.