fbpx
Annonce

Avis: Dest kan blive Barca-spiller i dag eller i morgen

Rune Stentoft Arlbjørn - 29.09.20

© Getty Images
// Dest

Sergiño Dest kan snart se frem til at blive Barca-spiller. Hvis man skal tro de seneste meldinger, går rygterne på, at det kan blive i dag eller i morgen, at Barca offentliggøre handlen med Ajax om Sergiño Dest.

Alt skulle være forhandlet på plads med Ajax vedrørende en transfer for hollandsk-amerikaneren. Det er kun de sidste små detaljer, der mangler. Det melder den catalanske avis El Mundo Deportivo.

I går mandag var Sergiño Dest forventet at komme til Barcelona, men det skete ikke. Der er imidlertid ikke nogen, der har travlt med at lukke handlen, hverken Barca, Ajax eller spilleren selv. Det ventes derfor, at Dest kommer til Barca i dag eller i morgen.

Efter, at Barca har solgt Nelson Semedo til Wolverhampton, mangler Barca en højre back. Den rolle er 19-årige Dest udset til at udfylde. En handel med Ajax kan blive offentliggjort når som helst nu. Dest skal konkurrere med Sergi Roberto om spilletiden på højre back.

.:FORSIDE:.