Avis: Dembélé sagsøgt af tysk udlejer

Anders Lang Jensen - 19.11.18

Dembélé har ikke just haft den bedste sæson i Barca, både hvad angår spillet på banen, men også de mange dårlige historier som er dukket op i pressen. Nu melder den tyske avis Bild om mere dårligt nyt om franskmanden.

Avisen Bild bringer en historie omkring, at en husudlejer fra Dortmund har sagsøgt Dembélé og kræver 150.000 kr. i erstatning. Avisen skriver nemlig, at de har fået kendskab til dokumenter fra retten, der afslører, at Barca-spilleren har begået skade på det hus, som han boede i mens han spillede i Dortmund.

Bild har fået en kommentar fra manden, der ejer boligen og udlejede huset til Dembélé Gerd Weissenberg: 'Der var skrald over alt, der var rådden mad i køleskabet og i skabene samt en masse plastikposer på gulvet og en stak ubetalte regninger bag hoveddøren' udtaler han.

Desuden har franskmanden ikke afleveret nøglerne tilbage til huset efter hans skifte til Barcelona. Det har tvunget ejeren til at skifte samtlige låse i boligen. Dermed er der endnu en særdeles negativ historie om Dembélé, som er kommet frem i offentligheden og endnu et tegn på, at der ikke er helt styr på franskmandens privatliv.

.:FORSIDE:.