Avis: Coutinho var meget tæt på Tottenham

FCBARCELONA.DK - 12.08.19

© Getty Images

I følge avisen El Mundo Deportivo var Coutinho tæt på at forlade Barcas træningslejr i USA for at tage til Tottenham, men englænderne besluttede sig angiveligt i sidste øjeblik for at droppe aftalen.

Kraftige rygter sendte Coutinho til Tottenham i dagene op til lukningen af det engelske transfervindue torsdag eftermiddag. Nu viser det sig, at der nok var noget om snakken.

I følge El Mundo Deportivo var der forhandlinger om lejeaftale mellem Barca og Tottenham og tirsdag blev man enige om vilkårene. Fra Miami gjorde Barca papirene klar til underskrift og fik sendt dem til Tottenham, så de kunne skrives under.

Samtidig stod Coutinho klar til at rejse til London, men der kom intet svar fra Tottenham, der tilsyneladende hellere ville have De Celso. Derfor blev aftalen om Coutinho ikke til noget.

Det er helt sikkert noget man ærgrer sig over hos Barca, for med lejeaftalen ville man spare lønnen til Coutinho og i stedet rette fuld fokus på at hente Neymar.

.:FORSIDE:.