fbpx
Annonce

Avis: Coutinho håber at blive i Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.09.20

// Philippe Coutinho


Der har været mange spekulationer omkring Coutinho og hans fremtid frem og tilbage, men nu ligger det tilsyndeladende fast, at den brasilianske superstjerne håber at blive i Barca og slå sit navn fast.

Hele sommeren har det lydt, at Coutinho gerne ville tilbage til Premier League og det har hans agent også udtalt, men nu skriver den catalanske avis Sport, at Coutinho håber at blive i Barca. Det er den nye træner Ronald Koeman, som giver Coutinho håb.

Coutinho er vendt tilbage til træningen før tid selvom han havde ekstra ferie oven på sin triumf i Champions League, men brasilianeren er nu tilbage i træning, fordi han håber at blive i Barca. Han er i god form, da han næsten kun lige har afsluttet sæsonen med Bayern München.

Koeman er angiveligt i tvivl om Coutinho kan spille på midtbanen. Brasilianerens muligheder ligger nok mere på de tre pladser i front eller lige bagved den centrale angriber. Han forventes ikke at udfylde Iniestas rolle, hvilket Coutinho egentlig blev købt ind til.

Coutinho selv håber at blive i Barca og mange folk i Barca håber det samme. Det lægger op til en vigtig rolle til brasilianeren. Sammen med Griezmann, Dembélé, Ansu Fati og Braithwaite, er han i stand til spille på alle pladser i angrebet, ved siden af Messi.

Lionel Messi fortalte torsdag, at han bliver i Barca. Koeman mener, at Messi og Coutinho godt kan spille på samme tid. Messi kan spille i angrebets højre side og trække ind i banen og Coutinho kan gøre det samme i den modsatte side af angrebet. I givet fald kommer Coutinho i direkte duel med Ousmane Dembélé om spilletiden.

.:FORSIDE:.