Avis: Cillessen er til lægetjek hos Valencia

FCBARCELONA.DK - 25.06.19

© Getty Images

Jasper Cillessen synes meget tæt på et skifte til Valencia. I følge avisen Sport befinder hollænderen sig i Valencia, hvor han gennemgår det obligatoriske lægetjek, for at det hele kan falde på plads.

Cillessen har de seneste uger været rygtet til Valencia i en byttehandel med Neto og nu ser der ud til at være noget konkret på vej. I hvert fald rapporteres der om et lægetjek, som kun finder sted hvis der er et klubskifte på vej.

Dermed varer det næppe længe før der kommer noget officielt omkring skiftet. Det forventes at Valencia betaler Barca 25 mio. euro for den hollandske målmand og at Barca i samme ombæring køber Valencias målmand Neto for samme beløb.

Der er dog rent teknisk tale om to seperater handler, så det er ikke sikkert de offentliggøres samme dag.

.:FORSIDE:.