Avis: Cillessen er frisk på at skifte til Valenica

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.06.19

© Getty Images

Valencia er interesserede i at hente Jasper Cillessen, der gerne vil væk fra klubben i søgen efter mere spilletid end han får hos catalanerne, hvor han står i skyggen af Ter Stegen. Cillessen selv skulle være klar til opgaven på Mestalla.

Cillessen er en eftertragtet herre og jagtet af flere af de størte klubber i Europa. Udover Valencia nævnes også Manchester United, Benfica og Juventus. Selv ønsker Cillessen angiveligt at skifte til en klub i en af de største fem ligaer i verden, så her falder portugiserne lige akkurat uden for den kategori.

Valencia spiller som bekendt i La Liga, der regnes for at være den stærkeste eller næstbedste liga i verden alt efter hvem man spørger. Valencia kan også tilbyde Champions League-fodbold i næste sæson. De to grunde tiltaler Cillessen, så derfor er han angiveligt frisk på et skifte til valencianerne.

I Valencia har man dog også Noberto Neto som målmand, men han rygtes væk fra klubben i øjeblikket. Skal et skifte til 'Los Che' komme på tale for Cillessen, så skal Valencia skille sig af med den brasilianske målmand først. Dertil forventes det, at de skal lægge minimum 25 mio. euro på bordet for den hollandske målmand. Det er nok i omegnen af det beløb Barca kræver for at slippe den tidligere Ajax-målmand.

.:FORSIDE:.