fbpx
Annonce

Avis: Chelsea forhandler allerede med Coutinho

FCBARCELONA.DK - 03.04.20

© Getty Images
// Philippe Coutinho

Der er måske en afklaring på vej omkring Philippe Coutinhos fodboldmæssige fremtid. I følge avisen Sport er hans agtent i konkrete forhandinger med Chelsea, men Barca må nok indstille sig på et tilbud der giver et stort tab.

Ingen forventer at Bayern München udnytter den forkøbsret på 120 mio. euro som de fik med i lejeaftalen på brasilianeren. Coutinho ser heller ikke ud til, at være velkommen tilbage på Camp Nou, så der skal findes en ny klub til ham.

Der har været meldt om stor interesse fra en række klubber i Premier League og nu skulle Chelsea altså have taget teten i kampen om Coutinhos underskrift. Avisen Sport henviser til forlydender fra sportsjournalisten Nicola Schira, der følger spillermarkedet tæt.

Han fortæller om direkte forhandlinger mellem Chelsea og Coutinhos agent Kia Joorabchian, hvor det handler om at blive enige om vilkårene for en kontrakt med London-klubben. Angiveligt er der endnu ikke indledt forhandlinger med Barca.

Barca må dog nok indstille sig på, at der kommer et bud der ligger langt fra de 145 mio. euro de betalte Liverpool i januar 2018. Sport spekulerer i en pris mellem 60 og 80 mio. euro, mens websitet transfermarkt værdiansætter Coutunho til 90 mio. euro. Under alle omstændigheder ligner det et massivt økonomisk tab for Barca.

Alligevel er man indstillet på at lytte på tilbud og den interesse der er taler til catalanernes fordel, for det kan presse prisen op. Modsat vil konsekvenserne af corona-krisen trække den anden vej, så det bliver spændende at se, hvad det hele ender ud med.

Det bliver ikke mindre kompliceret af, at sæsonen kan trække gevaldigt ud på grund af coronakrisen, hvilket med stor sandsynlighed kommer til at rykke transfervinduet. Det ændrer dog næppe på, at Coutinho bliver et af de varmeste emner på rygtebørsen.

.:FORSIDE:.