fbpx

Avis: Marc Bernal ønsker ikke at forlade Barca

Peter Vyff - 18.01.26

 


Siden transfervinduet åbnede i januar, har der været spekuleret i, hvorvidt Marc Bernal kunne blive udlejet. Catalaneren har dog angiveligt intet ønske om at forlade klubben, da han tror på mere spilletid i resten af sæsonen.

Den 18-årige Marc Bernal har haft en hård start på karrieren, der både har budt på højdepunkter og modgang. Stortalentet bed sig hurtigt fast i startopstillingen kort efter Hansi Flicks ansættelse, men en knæskade endte dog med at holde ham ude i størstedelen af sidste sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Klubben betragtede derfor Bernals retur som en stor forstærkning forud for denne sæson, men han har haft ekstremt svært ved at få spilminutter. Der er derfor blevet spekuleret i, hvorvidt ledelsen kunne finde på at udleje ham i håbet om, at han kunne spille mere regelmæssigt og udvikle sig.

Men ifølge avisen Mundo Deportivo har midtbanespilleren ingen intentioner om at forlade Barca. Det skyldes blandt andet spilletiden, han fik forleden mod Racing Santander, hvor Bernal startede inde, inden han blev udskiftet efter en times spil.

Stortalentet skulle have fortolket Flicks valg af ham til startopstillingen som et positivt tegn og som et budskab om, at tyskeren regner med ham resten af sæsonen. Catalaneren føler sig derved tryg ved at fortsætte hos Barca, og han håber således, at spilletiden vil stige i den resterende del af sæsonen.

Meget tyder derfor på, at Bernal er at finde i klubben efter januars transfervindue, selvom han ellers er blevet sat i forbindelse med Girona. Teenageren har dog tænkt sig at afvise alle tilbud, og han vil ikke overveje andre klubber, medmindre klubben beder ham om det, forlyder det.

bernal13F
© Getty Images

// Marc Bernal
.:FORSIDE:.