fbpx

Avis: Benfica vil betale 10 mio. euro for Umtiti

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.08.21

© Getty Images
// Umtiti

Fremtiden for Samuel Umtiti er endnu ikke løst, da franskmanden indtil videre har afvist at forlade Camp Nou. Nu kan en løsning måske være at sende Umtiti til Benfica, som angiveligt er villige til at betale 10 mio. euro for forsvarsspilleren.

Ifølge den catalanske avis Sport er den portugisiske storklub Benfica klar til at betale 10 mio. euro for Umtiti. Benfica er på udkig efter en ny venstrebenet forsvarer efter, at Jan Vertonghen er blevet skadet. Træner Jorge Jesus har ifølge meldingerne bedt Benfica om at hente Umtiti.

Umtiti har indtil nu afvist alle tilnærmelser, da de tilbud der er kommet ikke har været sportsligt attraktive. Hvis Umtiti skal skifte klub vil han til en klub som spiller med i Champions League og som spiller med om mesterskabet. De to krav lever Benfica næsten op til.

Benfica er en storklub i Portugal og i Europa, som kæmper med om mesterskabet nærmerst hvert år. Det er snarere reglen end undtagelsen, at Benfica er med i mesterskabskampen. Benfica blev nummer 3 sidste år i ligaen, så de er ikke sikre på at spille i Champions League endnu. De mangler blot at slå PSV Eindhoven ud af kvalifikationen for at sikre sig adgang til gruppespillet i denne sæson. Disse kampe spilles den 18. august og den 24. august. Går Benfica videre kan de vise sig at være en god mulighed for Umtiti.

.:FORSIDE:.