Avis: Barca viser interesse i Inters Nicolò Barella

Magnus Wind - 21.01.21

© Getty Images

Nicolò Barella har i denne sæson været en profil for Inter Milan i Serie A. Flere europæiske topklubber, herunder Barca, viser angiveligt interesse i midtbanespilleren og catalanerne planlægger et muligt sommer indkøb. 

Selvom Barca har en skrøblig økonomi, så er det fortsat klubbens ønske at forstærke truppen. En af de spillere, som har fanget catalanernes interesse, er eftersigende Nicolò Barella fra Inter Milan. Det meddeler den italienske avis La Gazzetta dello Sport. 

Den 23-årige midtbanespiller har imponeret for Inter Milan i denne sæson. Et skifte til Barca i dette transfervindue er udelukket, grundet præsidentvalget i den catalanske klub samt de økonomiske udfordringer. Dog skriver La Gazzetta dello Sport, at et muligt skifte kan komme på tale efter sæsonen. 

Barella beskrives som en klassisk box til box-spiller med styrker i erobringsspillet. Rygterne går også på, at Barca får konkurrence fra både Real Madrid og Bayern München, som begge også viser interesse i Barella. Italieneren har kontraktudløb i sommeren 2024.

.:FORSIDE:.