fbpx
Annonce

Avis: Barca vil lukke aftalerne med AC og Azpilicueta

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.02.22

// Andreas Christensen // Azpilicueta

Gennem længere tid er Barca blevet sat i forbindelse med to markante forstærkninger i danske Andreas Christensen og Cesar Azpilicueta. De seneste meldinger går på, at Barca vil lukke aftalerne med dem snarest.

Den catalanske avis Sport meddeler, at en aftale med Azpilicueta er så godt som på plads med den Navarra-fødte højre back. Azpilicueta passer på den profil, som Barca søger til højre back-positionen, og der tales om, at han får en 3-årig kontrakt.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Når det kommer til Andreas Christensen er Barca meget begejstrede for den danske forsvarsspiller. De mener, at han passer godt til klubbens spillestil. I den seneste tid har klubben sat en handel på pause for at undersøge andre muligheder, men nu meldes en aftale med 'AC' at være tæt på.

Meget tyder på, at Azpilicueta kommer til Barca til sommer, men Andreas Christensen har også mange andre tilbud fra andre klubber. Ifølge Sport ønsker danskeren helst at komme til Camp Nou. Dermed kan der komme to markante forstærkninger til forsvaret, hvis de to Chelsea-spillere skriver under med Barca.

Barca håber at lukke aftalerne med de to spillere i løbet af de kommende dage. Både Andreas Christensen og Azpilicueta kan komme til klubben på en fri transfer til sommer, da deres kontrakt med Chelsea udløber efter denne sæson.

.:FORSIDE:.