fbpx
Annonce

Avis: Barca vil holde mistillidsafstemning over to dage

FCBARCELONA.DK - 14.10.20

// mistillidsvotum

Antallet af underskrifter for en mistillidsafstemning nåede langt over det påkrævede antal og nu venter alle på en dato for afstemningen. Der er forlydender om, at den holdes over to dage, den 31. oktober og 1. november.

Barca er forpligtet til at afholde den mistillidsafstemning mod præsident Bartomeu, som næsten 20.000 medlemer har skrevet under på, at de vil have. Nu fortæller avisen Sport, at klubben har en plan klar som skal godkendes af myndighederne på grund af coronasituationen.

Barca har langt over 100.000 medlemmer og det vil være for risikabelt, at bede dem alle komme til Camp Nou for at stemme samme dag, som man ellers normalt gør. Derfor er det planen at der kan stemmes over to dage og at der bliver hele otte forskellige steder der kan stemmes.

Den bliver sandsynligvis i weekenden den 31. oktober og 1. november at der stemmes og udover på Camp Nou, sker det også i de catalanske byer Girona, Lleida, Taragona, Cerdanya og Vic, samt i Sevilla og Madrid.

Der var på et tidspunkt overvejelser om en elektronisk afstemning, men det ser ikke ud til at blive en mulighed. Heller ikke brevstemmer skulle være en del af planen. Det vil afskære medlemmer i udlandet fra at stemme, da det frarådes at rejse til Catalonien på grund af corona.

Det er dog stadig op til myndighederne at acceptere, at Barca holder en fysisk afstemning, hvor så mange deltager. Det forventes, at der kommer en officielt udmelding indenfor for dage.

.:FORSIDE:.