fbpx
Annonce

Avis: Barca vil hente transferfri Bernat i PSG

Anders Lang Jensen - 27.01.21

© Getty Images
// bernat

Barca er trupmæssigt godt besat på venstreback-positionen med Jordi Alba som klart førstevalg og Junior Firpo bag ham i køen. Junior forventes dog at forlade Camp Nou senest til sommer, og her har Barca allerede et alternativ i tankerne.

Siden sit skifte fra Real Betis har Junior Firpo haft mere end svært ved at tilspille sig nogen som helst rolle på Barca-mandskabet. Flere europæiske klubber følger dog spillerens situation, og Barca kan indkassere et fornuftigt salg i et af de kommende transfervinduer.

Med klubbens økonomiske situation er spillersalg kærkomne, og når det kommer til spillere den anden vej, ligner transferfrie spillere løsningen her og nu. Derfor kommer Paris Saint-Germains spanske venstreback Juan Bernat ind i billedet. 27-årige Bernat har kontraktudløb efter denne sæson.

Ifølge avisen Mundo Deportivo er Juan Bernat et emne i det catalanske, hvor man vil have mulighed for at sikre sig en fornuftig backup til Jordi Alba uden at betale en transferpris for ham. Bernat er for tiden ude med en længerevarende knæskade, men ifølge avisen er Barca stadig klar til at skrive med venstrebacken til næste sæson.

.:FORSIDE:.