fbpx
Annonce

Avis: Barca vil have 8 mio. euro for Braithwaite

FCBARCELONA.DK - 02.07.22

// Martin Braithwaite

Det er ingen hemmelighed at Barca vil af med Martin Braithwaite denne sommer og nu skulle der være sat prisskilt på den danske angriber. Målet er at kunne inkassere 8 mio. euro, men om det lykkes er tvivlsomt.

Træner Xavi Hernández har på et pressemøde bekræftet, at Braithwaite er en af de spillere der har fået besked på, at finde sig en ny klub denne sommer. Danskeren har ellers kontrakt til 2024.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu fortæller avisen Sport, at Barca vi have 8 mio. euro for angriberen, som de hentede i 2020 i Leganés for 18 mio. euro. Det ender dermed under alle omstændigheder med et tab for den catalanske klub.

Martin Braithwaite har ved flere lejligheder slået fast, at han vil blive i klubben, så det ligner ingen nem opgave for Barca at komme af med ham og slet ikke til 8 mio. euro.

Der har været spekulationer om, at Braithwaite nægter at rejse med det formål, at Barca bliver tvunget til at lade ham rejse på fri transfer for at komme af med ham. Det bliver dermed spændende at se om det lykkes for Barca at inkassere de ønskede 8 mio. euro.

.:FORSIDE:.