fbpx
Annonce

Avis: Barca vil fritstille Umtiti og Braithwaite

Simon Arun Vrábel - 14.07.22

// Martin Braithwaite // Samuel Umtiti

Den sportslige ledelse er angiveligt klar til at ophæve kontrakterne med Samuel Umtiti og Martin Braithwaite, fordi man ikke tror på, at man kan få nogen mærkbar transfersum ved et salg. Samtidig er spillernes attitude skadelig for resten af truppen.

Oprydningen i truppen forsætter og det indbefatter, at nye spiller hentes, men også at klubben skiller sig af med eksisterende ansigter. Imens man allerede har sagt farvel til nogle spillere er andre i væsentlig lavere kurs, hvilket gør det sværere at sælge dem. For Umtiti og Braithwaite er situationen ikke kun, at de er dyre at have på lønningslisten på trods, af at de ikke indgår i Xavis planer, men også, at ingen af de to ser ud til at have travlt med at komme videre. Tålmodigheden med de to er ifølge avisen Sport nu så lav, at man overvejer at ophæve deres kontrakter.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den franske forsvarsspiller ankom til Barca i 2016, hvor klubben var inde i en god periode med mange titler og flot spil. Umtiti gjorde da også en god figur og i 2018 var han blandt andet med til at vinde VM med det franske landshold og hans markedsværdi var stødt stigende. Desværre for både klubben og franskmanden har en tilbagevendende knæskade sat en brat stopper for en ellers lovende karriere og endda i en sådan grad, at mange af de tidligere bejlere ikke engang tør betale Barca en transfersum. Som en konsekvens deraf overvejer man angiveligt helt at ophæve franskmandens kontrakt og fritstille ham.

For Braithwaite er historien anderledes kedelig, for hvor Umtiti flere gange er gået med til at sænke sin løn nyder danskeren godt af de professionelle omgivelser og den gode løn. Braithwaite har flere gange selv udtalt, at han ønsker at blive og kæmpe for sin plads på holdet, men selv efter at Xavi offentligt har udtalt, at danskeren ikke har en chance, har han ikke valgt aktivt at finde en ny klub. Den sportslige ledelse er trætte af dén attitude og udover, at man ikke inviterer danskeren med til pre-season i USA, overvejer man nu helt at ophæve kontrakten.  

Hvis man ophæver de to spillers kontrakter, vil det med stor sandsynlighed ikke være frivilligt og derfor vil klubben skulle betale dem begge en klækkelig kompensation. Omvendt vil man have skilt sig af med to spillere, som ikke bringer værdi til truppen og Xavi ønsker kun spillere som indgår i fremtidsplanerne til sin rådighed.

Umtiti fylder 29 år til november og har kontrakt med catalanerne indtil 2026, mens Braithwaite, som netop er fyldt 31 år, har kontraktudløb i sommeren 2024.

.:FORSIDE:.