Avis: Barca vil forlænge med Semedo

FCBARCELONA.DK - 14.10.19

© Getty Images

Efter en blandet start som Barca-spiller har Nélson Semedo i denne sæson for alvor fået fat og har leveret flere flotte præstationer på både højre og venstre back. Nu arbejder Barca på at forlænge kontrakten med portugiseren.

Semedo kom til Barca i 2017 og har gennem de to første sæsoner kæmpet for at slå igennem på Camp Nou. Portugiseren var endda tæt på at forlade Barca i sommer, hvor frustrationen over udeblivelsen af det store gennembrud fik Semedo til at overveje et skifte til Atlético Madrid.

Den hurtige højreback blev dog i Barca og det ser ud til at have været en god beslutning. I denne sæson ser Semedo nemlig endelig ud til at have fundet niveauet og fundet sig til rette. Her han han leveret flotte præstationer i begge sider af forsvaret.

Selvom at Semedo først har kontraktudløb i 2022, så arbejder Barca ifølge avisen AS allerede nu på at forlænge kontrakten med den 25-årige portugisiske landsholdspiller. Catalanerne står angiveligt klar med en lønforhøjelse og en ny aftale, som løber de næste fire eller fem år.

.:FORSIDE:.