fbpx
Annonce

Avis: Barca vil bytte Umtiti for Inters Skriniar

Anders Lang Jensen - 19.05.20

© Getty Images
// Umtiti // Skriniar

Barca kæmper for at sikre sig gode løsninger i god tid til den kommende sæson, hvor ledelsen gerne vil sende flere navne i truppen videre og væk fra klubben. Her nævnes Umtiti nu i en byttehandel med Inters Skriniar.

Samuel Umtiti har været voldsomt ramt af skader, hvor specielt perioden efter VM-slutrunden i 2018 har sat franskmanden stort set konstant ude af truppen grundet hans store knæproblemer og andre skader.

Umtiti har ellers i sin skadesfrie tid i Barca været en store profil i midterforsvaret. Derfor sidder franskmanden også på en økonomisk kontrakt, der afspejler hans rolle i truppen for et par sæsoner tilbage – absolut ikke den situation som forsvarsspilleren sidder i nu.

Derfor skal der ifølge avisen El Mundo Deportivo ske noget nyt. Ifølge avisen forhandler Barca for tiden med italienske Inter omkring en handel, hvor slovakiske Milan Skriniar skal til Camp Nou. Den anden vej håber Barca på, at italienerne vil acceptere, at få Samuel Umtiti i bytte.

Barca forhandler i forvejen intenst med netop Inter omkring angrebsprofilen Lautaro Martínez. Derfor kan en eventuelt aftale med Inter ende med, at nærmest historisk mange spillere skifter klub. Eksempelvis ønsker Barca nok at få Milan Skriniar og Lautaro Martinez og sende en transfersum og spillere såsom Ivan Rakitic, Arturo Vidal og altså muligvis Samuel Umtiti til Milano-klubben.

Skriniar er tidligere blevet sat i forbindelse med Barca flere gange og interessen for den 25-årige slovakiske forsvarsspiller er tilsyneladende stadig intakt.

.:FORSIDE:.