fbpx
Annonce

Avis: Barca vil betale Lautaro Martínez' frikøbsklasul

FCBARCELONA.DK - 11.12.19

© Getty Images
// Martínez // Lautaro Martínez

Lautaro Martínez betegnes af adskillige medier som favoritten til at erstatte Luis Suárez i Barca-angrebet til sommer. Ifølge den spanske avis AS er catalanerne klar til at betale argentinerens frikøbsklausul til sommer.

Barca er som bekendt på udkig efter en central angriber, som kan erstatte den efterhånden aldrende Luis Suárez efter denne sæson. Her har Inters Lautaro Martínez været nævnt som favoritten og denne favoritværdighed blev kun endnu større efter tirsdagens kamp i Milano, hvor argentineren imponerende stort på trods af at tabe kampen til Barca.

Onsdag meddeler den spanske avis AS, at den tekniske ledelse i Barca er så imponerede over Lautaro Martínez, at man er klar til at betale hans frikøbsklausul efter denne sæson. Martínez har i øjeblikket ingen frikøbsklausul, men det bliver ændret i to uger i juli måned, hvor klausulen i denne korte periode vil være 110 mio. euro.

Selvom at den 22-årige angribers frikøbsklausul til sommer vil lyde på 110 mio. euro, så er der en mulighed for, at Barca kan slippe billigere. De seneste meldinger går nemlig på, at Inter ønsker at hente både Arturo Vidal og Ivan Rakitic, som altså kan blive sendt til Milano i sammen handel, så prisen for Lautaro Martínez bliver mindre.

.:FORSIDE:.