fbpx
Annonce

AC og Kessie forventes annonceret denne weekend

Peter Vyff - 29.06.22

// Andreas Christensen // Franck Kessié

Sommerens transfervindue er godt i gang, dog uden den store aktivitet på Camp Nou. Catalanerne har endnu ikke annonceret nogle nyindkøb, men det forlyder nu at Joan Laporta vil offentliggøre to tilgange allerede i weekenden.

Barca tager snart hul på den nye sæson, hvor førsteholdsspillerene er indkaldt til træningssamling den 4. Juli. Ledelsen havde håbet at holdet stod helt klar til opstartsfasen, men der er indtil videre ikke blevet tilført nogle betydelige forstærkninger til Xavis mandskab.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det sker dog snart, og ifølge avisen Mundo Deportivo vil Joan Laporta præsentere to nye signinger allerede i denne weekend. Det er angiveligt de længe ventede nyindkøb af Andreas Christensen og Franck Kessié, der vil blive offentliggjort, og det er efterhånden en velkendt hemmelighed at de er at finde på Camp Nou til næste sæson.

Duoens respektive kontrakter udløber denne fredag, hvilket betyder at de nu frit kan hentes på transfermarkedet. Catalanernes plan er derfor at annoncere deres klubskifte lige efter at deres kontraktudløb, og dermed kan de slutte sig til holdet med det samme, og i tide til opstartssæsonen.

Andreas Christensen ankommer til Camp Nou for at styrke midterforsvaret, som haltede i størstedelen af  sidste sæson. Den 26-årige dansker kommer ifølge Mundo Deportivo til at duellere med Eric García om pladsen ved siden af Ronald Araújo, da Gerard Piqués formtilstand stadig er usikker.

Situationen er lidt den samme for Franck Kessié, der kommer til Barca efter en fantastisk tid hos AC Milan, der sluttede sæsonen af som mestre i Italien. Ivorianeren tilbyder en ekstrem fysisk tilstedeværelse, som Xavis hold ikke før har haft, og det forventes også at han kommer til at spille fast på midtbanen.

 

.:FORSIDE:.