fbpx
Annonce

Avis: Barca vil af med Umtiti i januar

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.10.21

© Getty Images
// Samuel Umtiti

Samuel Umtiti har ikke spillet et eneste minut for Barca i denne sæson på trods af at have fået en ny chance. Umtiti kommer ikke til at spille mere for klubben, så derfor vil catalanerne af med ham i vinterens transfervindue.

Ifølge den catalanske avis Sport er Barca godt trætte af Umtiti, så derfor vil de prøve at komme af med den franske forsvarsspiller igen i januar, hvor transfervinduet åbner igen. Denne gang er catalanerne klar til at tage mere drastiske metoder i brug for at komme af med Umtiti.

I sommer blev Umtiti taget til nåde af Laporta på et møde med ham. Mødet havde han selv forceret, men klubben mener ifølge avisen, at Koeman nu har givet Umtiti chancen for at vise sig frem til træning og dermed gøre sig fortjent til spilletid.

Men løbet lader til at være kørt for Umtiti i Barca denne gang, da klubben ikke vil tillade Umtiti at køre rundt med dem igen i januar. Her er Barca angiveligt klar til at tage mere drastiske metoder i brug for at komme af med den 27-årige forsvarer.

Avisen nævner ikke hvad de drastiske metoder betyder, men det er tydeligt, at Barca er klar til at ophæve kontrakten med Umtiti i januar, hvis han ikke frivilligt går med til at forlade klubben. Der er stadig interesse for ham blandt andre europæiske klubber.

.:FORSIDE:.