fbpx

Avis: Barca tilbyder særlig frikøbsklausul til De Jong

Anders Lang Jensen - 25.03.25

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jong har kæmpet sig til en mere markant rolle under Hansi Flick efter en lang periode med drilske skader. Kontrakten i Barca udløber i 2026, men klubben tilbyder en ny aftale dog med anderledes vilkår end tidligere.

Aktuelt er hollænderen blandt de lønførende spillere i Barca-truppen. Selvom De Jong er en vigtig brik på holdet, kommer klubben til at ændre en smule på vilkårene i en ny kontrakt, men et tilbud er landet hos midtbanespillerens agenter.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Ifølge avisen Sport har klubben udformet et bud på en forlængelse med De Jong, der blandt andet indeholder en indbygget frikøbsklausul på 80 millioner euro. Det er lavere end normalt og er en sum, der ligger i et niveau, der gør det muligt for topklubber at indløse den klausul.

Tanken fra ledelsen med klausulen er dog, at Barca er sikret en realistisk, men dog høj transfersum, hvis 27-årige De Jong måtte vælge at forlade klubben. Dermed vil Barca undgå at miste hollænderen til en lav pris.

Desuden vil klubben skrue på lønrammerne i en mulig ny kontrakt med De Jong. Barca vil gøre flere lønkroner præstationsbaserede, så hollænderen vil få lavere grundløn. Han vil dog kunne tjene det samme som nu ved at indfri præstationsbaserede bonusser som antal kampe og mål.

.:FORSIDE:.