fbpx
Annonce

Avis: Barca tilbyder Dembélé væk for 20 mio. euro

Anders Lang Jensen - 18.01.22

// Ousmane Dembélé

ps5 art


Ousmane Dembélés tid i Barca lakker langsomt mod enden, og franskmanden er meget langt fra en kontraktforlængelse i det catalanske. Står det til Barca, er det optimalt, hvis Dembélé sælges denne måned, og de arbejder for sagen.

Ousmane Dembélé har kontraktudløb til sommer og kan dermed forlade Barca til sommer på en fri transfer samtidig med, at han kan indkassere en stor bonus. Barca håber dog på at kunne sende offensivspilleren væk inden for de sidste par uger i januar.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport har Barca henvendt sig til de to Premier League-klubber Manchester United og Newcastle med meldingen, at Dembélé kan købes for 20 millioner euro denne vinter. Den besked får andre interesserede klubber angiveligt også inden transfervinduets udløb.

Barca ved ikke, om franskmanden allerede har underskrevet en forhåndsaftale med en anden klub fra sommer, men uanset hvad forsøger ledelsen til det sidste at indkassere én eller anden form for transfersum, mens det stadig er en mulighed i den resterende den af januars transfervindue.

.:FORSIDE:.