fbpx
Annonce

Medie: Barca stopper jagten på Ruben Neves

Simon Arun Vrábel - 24.09.22

// Ruben Neves // Martin Zubimendi

Barca blev flere gange meldt interesseret i Wolverhamptons Rúben Neves, men efter at Manchester United også har meldt sig ind i kampen trækker catalanerne sig angiveligt, da Zubimendi vurderes mere interessant.

Den interesse som flere medier mente at Barca havde i Rúben Neves fra engelske Wolverhampton, ser ud til at være kølnet ned i en sådan grad, at Neves' nye bejler, Manchester United, ser ud til at få frit spil til at hente portugiseren.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Nogle gange er det internationale transfermarked et stort puslespil som skal gå op i en højere enhed og én klubs beslutning kan skabe en dominoeffekt for andre klubber. Om det er Barcas øgede interesse i Real Sociedads Martin Zubimendi som har fået Manchester United til at gå efter Ruben Neves, eller om det er omvendt vides ikke, men flere engelske medier skriver i hvert fald, at Barca ikke kommer til at indgå i en budkrig med United om Neves.

Blandt andet skriver engelske Sports Mole at Manchester United ser Rúben Neves som det ideelle supplement til Casemiro og Christian Eriksen, som man hentede i sommer og derfor er man villig til at betale de ca. 50 millioner euro som portugiseren menes at koste. Hvis Barca også begynder at byde på Neves vil den pris med sikkerhed stige og det ønsker man angiveligt ikke.

I stedet vil Xavi hellere bruge pengene på at hente Martin Zubimendi fra Real Sociedad, da han anses som en bedre erstatning for Sergio Busquets, som man aktivt leder efter en erstatning til, da det forventes at holdkaptajnen har gang i sin sidste sæson på Camp Nou. Zubimendi har angiveligt en frikøbsklausul på 60 millioner euro.

.:FORSIDE:.