fbpx
Annonce

Avis: Barca står godt i kampen om Lautaro Martínez

Rune Stentoft Arlbjørn - 14.04.21

// Lautaro Martínez


Sidste sommer var Barcas helt store transfermål at hente Lautaro Martínez til Camp Nou. Alt tydede da også på, at det ville ske, men så kom corona og satte en stopper for det. Catalanerne er dog stadig godt med i kampen om ham.

Som følge af corona mistede Barca 300 mio. euro i indtægter i sidste sæson, så derfor havde klubben ikke råd til at hente den farlige Inter-angriber. Til sommer vil Barca dog måske gøre forsøget på at hente den 23-årige argentiner.

Hvis Barca beslutter sig for at gå efter Lautaro til sommer, så står klubben ifølge den catalanske avis Sport godt i kampen om hans underskrift. Det skyldes angiveligt, at Lautaro selv helst vil til Camp Nou, hvis han skal skifte væk fra Inter.

Lautaro blev set som den naturlige erstatning for Luis Suárez op til denne sæson, da deres måde at spille på minder meget om hinanden. Hvis Barca vil have noget lignende den uruguayanske Barca-legende, så er Lautaro nok også det bedste bud på den profil lige nu.

Det helt store transfermål for Joan Laporta er dog stadig at hente Erling Håland fra Dortmund, men det kan vise sig svært for den nye præsident på grund af prisen på nordmanden. Derfor kan catalanerne lige pludselig rette blikket mod Lautaro.

.:FORSIDE:.