fbpx
Annonce

Avis: Ter Stegen tæt på ny kontraktforlængelse

Anders Lang Jensen - 22.05.20

© Getty Images
// Ter Stegen

Barca og klubbens tyske stjernemålmand Marc-André ter Stegen har gennem længere tid drøftet en kontraktforlængelse. Corona-situationen har sat snakken til side, men parterne skulle nu være tæt på enighed.

Den 29. maj 2017 forlængede Barca med Marc-André ter Stegen og siden da har målmandens rolle på holdet blot gået én vej, så han i dag er indiskutabel i målet. Kontrakten står til udløb i 2022 og tyskeren skal nu belønnes med en aftale, der afspejler hans vigtighed i truppen og betydning for holdet.

Netop sådan en forlængelse kan komme inden længe. Ifølge avisen Sport har de seneste snakke mellem tyskerens lejr og Barca-ledelsen givet endnu større optimisme, når det gælder en kontraktforlængelse. Ifølge avisen kan det måske allerede falde på plads inden maj bliver til juni.

Marc-André ter Stegens nuværende aftale udløber i 2022, men den nye, og med garanti markant forbedrede kontrakt, vil udløbe i 2025. Dermed vil parterne signalere til andre interesserede klubber, at fremtiden for keeperen ligger i Barca. Klubber som Manchester City, Chelsea, Bayern og Juventus har ifølge avisen spurgt til tyskerens situation ifølge Sport.

.:FORSIDE:.