fbpx

Avis: Barca rykker Camp Nou-comeback til september

Anders Lang Jensen - 15.04.25

 


Alt imens Barca fortsat har Montjuïc som midlertidig hjemmebane, fortsætter arbejdet med at renovere Camp Nou. Det arbejde er rykket en del gange i tidsplanen og nu sætter klubben et nyt mål om comeback til hjemmebanen.

Det helt oprindelige mål for et comeback lød på slutningen af 2024, hvilket for længst er blevet overskredet. Der har været en lang række problemer med leverandører og forsyninger til arbejdet, som har forsinket processen gevaldigt. Det begynder dog at tage form på det gamle Barca-fort.

Artiklen fortsætter under annoncen
fsalg25boks


Ifølge avisen Sport er der senest sat en intern deadline i klubben, der lyder på at spille på det nye Camp Nou fra midten af september måned i næste sæson.

Champions League-ligafasen begynder 16. september, og det er præcis den dato, som klubben håber at være klar til. Det kræver særlige forhold og tilladelser for, at UEFA godkender et stadion til Champions League. Klubben håber dog at indfri disse så også europæisk kan blive på Camp Nou.

Lykkes det ikke at nå deadline, skal Barca spille på et andet stadion i Champions Leagues ligafase. UEFA’s regler er nemlig sådan, at alle fire hjemmekampe i ligafasen skal spilles på det samme stadion, så modstanderne har ens vilkår.

campnou2F
© Getty Images

// Camp Nou
.:FORSIDE:.